november 21, 2014 10:13 am

FysioDanmark klinikker tilbyder nu GLA:D

GLA:D er uddannelse og træning til alle, der har ondt i hofter eller knæ.

Baseret på den nyeste viden tilbydes træningen af uddannede fysioterapeuter, der er tilknyttet GLA:D.

Forskning har vist, at træning har langt bedre effekt end smertestillende medicin i forhold til at mindske smerter og øge funktions- og aktivitetsniveau for mange personer med lette til svære gener pga artrose (slidgigt).

Den svenske model baserer sig på evidensbaseret forskning og har vist flotte resultater for personer med begyndende eller udviklet artrose.

GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark) er en videreudvikling af et svensk koncept. GLA:D består af et individuelt sammensat træningsprogram suppleret med undervisning og træning.Ved uddannelse og træning lærer du at tackle dine smerter samt at træne dit knæ eller din hofte.

GLA:D er oprettet af Ewa Roos, som er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi (FoF) ved Syddansk Universitet, og ph.d.-studerende Søren Thorgaard Skou fra FoF og Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital. Metoden anvendes nu overalt i landet og støttes af Gigtforeningen.

Kontakt en af vores klinikker her, hvis du vil vide mere.

Se mere på www.glaid.dk

Source: Fysiodanmark Nyheder